Spring til indhold

Thomas Kuhn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Kuhn
20. århundrede
Personlig information
Født18. juli 1922
Cincinnati, Ohio, USA Rediger på Wikidata
Død17. juni 1996
Cambridge, Massachusetts, USA
DødsårsagLungekræft Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Amerikansk
BopælPrinceton
Cincinnati
Berkeley
Cambridge (til 1996) Rediger på Wikidata
ÆgtefællerKathryn Muhs,
Jehane Barton Burns Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet (til 1943, til 1946, til 1949),
Taft School (til 1940),
Hessian Hills School (til 1937) med flere Rediger på Wikidata
Medlem afNational Academy of Sciences (fra 1979),
Académie internationale d'histoire des sciences,
American Academy of Arts and Sciences,
Det europæiske akademi for videnskab og kunst,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseVidenskabshistoriker, universitetsunderviser, videnskabsfilosof, fysiker Rediger på Wikidata
Forsknings­områdeVidenskabsteori
ArbejdsgiverHarvard Universitet, University of California, Berkeley, Princeton Universitet, Massachusetts Institute of Technology Rediger på Wikidata
Kendte værkerVidenskabens revolutioner
BevægelseVestlig filosofi Rediger på Wikidata
Påvirket afImmanuel Kant, Karl Popper, Bertrand Russell, Jean Piaget
Har påvirketPaul Feyerabend, Imre Lakatos
Nomineringer og priser
UdmærkelserGuggenheim-Stipendium (1954),
George Sarton Medal (1982),
John Desmond Bernal-prisen (1983),
æresdoktor ved universitetet i Padua Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker. Kuhn er kendt for at have lanceret begrebene paradigme og paradigmeskifte i videnskabsfilosofien.[1] I 1949 færdiggjorde Kuhn sin doktorgrad i fysik på Harvard University. Han underviste i videnskabshistorie fra 1948 til 1956. Efter at have arbejdet på Harvard forelæste han ved University of California, Berkeley, på både filosofi- og historieinstitutterne. Han blev udnævnt til professor i videnskabshistorie i 1961. I 1964 blev han professor i videnskabsfilosofi og videnskabshistorie ved Princeton University. Fra 1979 til 1991 arbejdede han ved Massachusetts Institute of Technology (MIT).[2]

Videnskabshistorie før Kuhn

[redigér | rediger kildetekst]

Før Kuhn var videnskabshistorien mere biografisk orienteret. Videnskabsteorien sås almindeligvis som en kumulativ proces, hvor Kuhn ser den som en serie af paradigmer, der afløser hinanden.[3]

Videnskabens revolutioner

[redigér | rediger kildetekst]

Kuhns mest kendte værk er Videnskabelige revolutioners struktur (1962), hvori Kuhn hævder, at naturvidenskaben ikke har udviklet sig ved en gradvis akkumulering af viden, men gennem omvæltninger - såkaldte paradigmeskifte - i den videnskabelige forståelse. Videnskabens udvikling gennemløber ifølge Kuhn tre faser: (1) den førparadigmatiske periode, der kun gennemløbes en eneste gang, hvor der ikke er noget centralt paradigme, (2) en normalvidenskabelig periode hvor forskere arbejder inden for et paradigme og prøver at "puzzle-solve" forskellige problemer og (3) en revolutionær periode hvor det videnskabelige samfund forkaster det foregående paradigme og etablerer et nyt et.[kilde mangler]

Normalvidenskab og revolutionær videnskab er to fundamentalt forskellige former for videnskab. Begge skal forklares ud fra begrebet paradigme. Med paradigmebegrebet forstår Kuhn de fælles, næsten uskrevne regler, der samler et kollektiv af forskere omkring bestemt problemløsende, videnskabelig praksis. Et sådant kompleks af almindeligt accepterede kriterier har fire hovedbestanddele:

  • Symbolske generaliseringer. Formelle holdninger om naturen der ligner naturlove, men virker som grundlæggende definitioner. Disse prøves ikke eksperimentelt.
  • Metafysiske forestillinger. Heuristiske antagelser om virkelighedens natur der ikke kan afgøres eksperimentelt.
  • Værdier. Kriterier for hvad der gælder f.eks. for en god teori. Det er fælles kriterier og krav til teoriers formulering og enkelhed, samt til karakteren af de data, som betragtes som særligt gode og skal søges tilvejebragt ved observationer.
  • Forbilleder (exemplars). Stort eksempel på paradigmets succesrige anvendelse ved problemløsning.

Under en normalvidenskabelig periode forholder forskerne sig ukritisk til paradigmet og stræber efter at fordybe og forfine materialet indenfor rammen. Kuhn omtaler denne forskning som ”puzzlesolving”, da det på forhånd er givet, hvordan et acceptabelt resultat ser ud. Anomalier kan normalt bortforklares, men kriser kan optræde, når store samlinger af anomalier eller særligt dybtgående anomalier gør forskerne usikre på paradigmet. Krisen leder til revolution med følgende paradigmeskift som resultat af en kamp mellem tilhængere af det gamle og det nye paradigme. Denne kamp føres ikke som en rationel dialog på neutralt niveau, idet de konkurrerende paradigmer har forskellige kriterier for gyldighed, bevisførelse m.m. Dette fører til et kommunikationsbrud mellem tilhængerne af de to konkurrerende paradigmer. Kuhn sammenligner forskernes accept af det nye paradigme med en religiøs omvendelse og peger på social-psykologiske faktorer som gruppetryk som afgørende for et paradigmeskifte. Han mener også, at de to former af videnskab er nødvendige for udvikling af den videnskabelige kundskab.[kilde mangler]

Flere forskere har dog udfordret relevansen af Kuhns paradigmetanke i humaniora. Den amerikanske litteraturteoretiker David Gorman skriver således, at "Naturvidenskaben oplever måske nok videnskabelige revolutioner som følge af opdagelser af ting som Jupiters måner eller DNA, eller som afskaffelsen af forestillinger som flogiston-teorien eller æter eller udvikling af nye teknikker som infinitesimalregning eller kvantificeringslogik. Humaniora lader ikke til at fungere på denne måde. I arkivbaserede discipliner som historie og litteraturvidenskab kan resultaterne ophobe sig, men problemstillingerne og emnerne er eviggyldige."[4]

Inkommensurabilitet

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Kuhn er paradigmer usammenlignelige. Videnskumulation foregår derfor ikke, fordi gamle paradigmers teoretiske videnskapital kastes bort. En lingvistisk forståelse af inkommensurabilitet (Wittgensteinsk): begge paradigmer kan bruges, men kan ikke oversættes til hinanden, fordi begreberne hænger sammen i et komplekst net - i et sprogspil.[kilde mangler] Paradigmer ligner gestaltskift: man kan ikke se på to paradigmer på samme tid. [5]

  • Kuhn, Thomas (1973) Videnskabens revolutioner. København: Fremad.
  • Kuhn, T. S. 1962/2012. The Structure of Scientific Revolutions, 4th Edition, with an introductory essay by Ian Hacking. Chicago: University of Chicago Press.
  • Andersen, H. 2001. On Kuhn. Belmont, CA: Wadsworth, Thomson Learning.
  1. ^ Thomas Kuhn (1962): The Structure of Scientific Revolutions, University of Chicago Press
  2. ^ N. M. Swerdlow, "Thomas Samuel Kuhn: July 18, 1922-June 17, 1996, page 27
  3. ^ se Kuhn 1962/2012, Chapter I
  4. ^ Gorman, David (2011) "The Future of Literary Study: An Experiment in Guesswork." Modern Language Quarterly 72:1, s. 18. "The sciences and formal disciplines may undergo revolutions, consequent on discoveries of things like the moons of Jupiter or DNA, the abandonment of concepts like phlogiston or aether, or the development of new techniques like the calculus or quantificational logic. The humanities do not seem to work this way. In archivally based disciplines like history and literature, results may accumulate, but problems and issues remain perennial."
  5. ^ Kuhn 1962/2012, 148-149]